Dutkan

Suhttu ja veahkaválddálašvuohta bearrašis

Ođđa dutkan čájeha ahte mii fertet geahččat movt eastadit suhtu ja veahkaválddálašvuođa mánáid vuostá Norggas, álbmotdearvvašvuođaperspektiivvas. Mossige (2016) iskkus čájeha ahte 6% nuorain leat ožžon divššu doaktára luhtte váhnemiid veahkaválddálašvuođa geažil (čorpmahallon, cápmahallan). Eadni ja áhčči dagaiga seamma ollu roavva veahkaválddálašvuođa mánáideaset vuostá. Viidáset Mossige čájeha ahte 21% nuorain eai leat vásihan nu roavva veahkaválddálašvuođa, sii lea suorganan váhnemiid suhtu geažil (spežžen, šluvgojuvvon, civccohallan jna.). 14% eatnis ja áhčis fas 13%. Dutkan čájeha ahte eadni ja áhčči bargaba seamma ollu sihke ii nu roavva ja roavva veahkaválddálašvuođa. Suhttohálddašeapmi lea dan dihte áigeguovdilis fáddá sihke etniide ja áhčiide.

ACE dutkan (Filetti 2009) čuovui 17000 máná badjel 15 jagi, ja gávnnahii ahte eallit baluin guhkit áigge váhnemiid suhtuin ja veahkaválddálašvuođain, lea eanemus vahátlaš maid mánná sáhttá vásihit. Eallit gearggusvuođas billista dávddaid vuostálastinnávcca, ja lasiha riskka ollu fysalaš ja psyhkalaš gillámušaide.

Norgga doavttersearvi (NDS 2010) lea ráhkadan raportta earret eará ACE dutkosa vuođul. NDS čállá ahte ” ACE dutkama bohtosat čájehit ahte negatiivvalaš vásáhusaid váikkuhus mánnávuođas leat garrasat, lassánit áiggi mielde ja leat mearrideaddjit maŋŋelaš dearvvašvuođa váttisvuođaide ja árra jápmimii. Ollu dábálaš ollesolbmuid gillámušaid ferte dulkot ahte leat bohtosat mánnávuođa dilálašvuođain. Dárbbašlaš eastadeaddji ja dikšodoaimmaid ferte láhčit dan mielde”.

Kirkengen čájeha iežas doavttergrádas ”Manne loavkašuvvon mánát buohccájit go šaddet ollesolmmožin” dasa ahte unnit roavva veahkaválddálašvuođa suhtu bokte sáhttá leat vahátlaš mánnái. Lea mearrideaddjin vásihuvvo go dát vuorddekeahtes suhttun, ja dasto ráhkada dorvvohis dilálašvuođa mánnái mielde (Kirkengen 2008).

Molde bearašsuodjalankantuvrra geahčadeapmi áššiin čájeha ahte 85 % váhnemiin geain ledje váttisvuođat suhtuin, háliidit vuostáiváldit dikšofálaldaga. Ledje seamma ollu eatnit ja áhčit geat háliidedje veahki. Loahppa 15 % sivahedje earáid iežaset geažil, ja eai háliidan boahtit ságastallamiidda.

Dutkamat mat geahčadit kognitiiva terapiija ávkki suhttohálddašeapmái čájehit ahte golmmas njealji olbmos hálddašit buorebut iežaset suhttu dikšuma maŋŋel (Beck ja Fernandez 1998).

Ulbmil littsint.no ruovttusiidduin, E-girjjiin ja littsint applikašuvnnas lea juohkit psykologalaš máhtu ja metoda vai váhnemat máhttigohtet láhččit mánáidasaset oadjebas ja vuorddehahtti beaivválaš dili.  Ja vai ožžot eambbo dieđuid gos sáhttá ohcat profeššunealla veahki jus dan háliidit.

Steinar Sunde,
psykologaspesialista ja kognitiiva terapiija bagadalli

 

TED talk: Movt veahkaválddálašvuohta váikkuha máná dearvvašvuhtii olles eallimis. 

Referánsalistu

Beck, A. T. (1999) Prisoner of hate, the cognitive basis of anger, hostility, and violence. New York: Harper Collins Publishers.

Beck, J, S. (2006) Kognitiv terapi. Teori, udøvelse og refleksjon. Akademisk forlag.

Beck, R. & Fernadez, E. (1998). Cognitiv-behavioral therapy, in the threatment of anger: A meta-analysis. Cognitive Therapy and Research, 22, 63-74.

Berge, T. & Repål, A. (2017). Den indre samtalen. Kognitiv terapi i praksis. Oslo: Gyldendal Akademisk.

Brandtzæg. I, Smith. L, Torsteinson. S (2011) Mikroseparasjoner, tilknytning og behandling. Fagbokforlaget

Brandtzæg. I, Torsteinson. S, Øiestad. G (2013) Se barnet innenfra. Hvordan jobbe med tilknytning I barnehagen. Kommuneforlaget.

Dahl, K. Snersrud, K. (2007) Barn som vitne til vold i familien. En behandlingsmanual. Familievernkontoret i Sør-Trøndelag.

Den Norsk Legeforening. (2010) Statusrapport: Da lykkeliten kom til verden. – Om belastninger i tidlige livsfaser.

Ellis, A. (1962). Reason and emotion in psychotherapy. New York: Lyle Stuart.

Filetti, V. J.(2009).The relationship of adverse childhood experience to adulth health: turning gold into lead. Z. Psychosom Med Psychother 2009; 48: 359-69.

Haaland, T. Clausen, S. E. Schei, B. (2005) Vold I parforhold. Ulike perspektiver. NIBR-rapport 3.

Heltne, U. & Steinsvåg, P. Ø. (2010) Avsluttende prosjektrapport. Barn som lever med vold i familien. Alternativ til vold og Senter for Krisepsykologi.

Isdahl, P. (2000). Meningen med volden. Oslo: kommuneforlaget.

Jarwson, S. & Haugan, G. S. (2016). Vold og aggresjon: et kurs i sinnemestring. I Berge, T. & Repål, A. (Red.), Handbok i kognitiv terapi. Oslo: Gyldendal Akademisk.

Kirkengen, (2008). Hvorfor krenkede barn blir syke voksne. Universitetsforlaget.

Middelborg, J. Lilledal, G. Tindberg, J. W. Solevåg, A. Lang, N. (2007) Tryggere barndom. Parterapi – en nyttig tilnærming for barn som lever med vold i familien. Fokus på familien, 35: 292-311.

Mossige, S. Stefansen, K (red) (2007). Vold og overgrep mot barn og unge. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring. (NOVA) Rapport 20/07.

Mossige, S. Stefansen, K (red) (2016). Vold og overgrep mot barn og unge. Omfang og utviklingstrekk fra 2007-2015. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring. (NOVA) Rapport 20/16.

Raknes, S. (2010a). Psykologisk førstehjelp. Barn. Gyldendal Akademiske.

Raknes, S. (2010b). Psykologisk førstehjelp. Ungdom. Oslo. Gyldendal Akademiske.

Raundalen, M. Isdal, P. (2004) Nyhetsbrev til fagpersoner som møter barn som lever med vold i familien. Bulletin nr 1 i prosjektet ”Barn som lever med vold i familien”.

Berge, T. og Repål, A. mfl (2016). Behandlingsalliansen i kognitiv terapi. I: T. Berge, & A. Repål, (red.): Håndbok i kognitiv terapi. Oslo: Gyldendal Akademiske.

Råkil, M. (2002) Menns vold mot kvinner – behandlingserfaringer og kunnskapsstatus. Oslo: Universitetsforlaget.

Sunde, S. (2012) Undervisningsfilm: ABC i sinnemestring, En kognitiv modell i terapeutisk arbeid med foreldre. kognitiv.no

Sunde, S. (2013) Undervisningsfilm: ABC i sinnemestring. En kognitiv modell i terapeutisk arbeid med foreldre, påfølgende timer. kognitiv.no

Sunde, S. (2014) ABC i sinnemestring for foreldre. Tidsskrift for Kognitiv terapi. Nr 2, 2014.

Sunde, S. (2016) Podcast radio. Sinnemestring med psykologspesialist Steinar Sunde. Foreldrerådet Rubicon radio/TV.

Sunde, S. (2017) Teknikker for å mestre sinne. Tidsskrift for helsesøstre. Nr 2, 2017.

Sunde, S. (2017) Opplever du å bli mer sint på barna enn du ønsker? Hvordan avdekke og behandle hverdagssinne/volden i familier? Utposten, blad for allmenn- og samfunnsmedisin. Nr 5, 2017.

Vatnar, S. K. B. (2000): Familievold og familievern. Presentasjon og drøfting av en kartleggingsundersøkelse ved familievernkontorene i Norge. Fokus på familien, 3: 169-182.

Vatnar, S. K. B. (2003): Evalueringsrapport for prosjektet ”Vitne til vold” tiltak 2 i regjeringens handlingsplan ”vold mot kvinner” 2001 – 2003.

Wilhelmsen, I. (2016). Sjef i eget liv – en bok om kognitiv terapi. Hertervig Forlag.